dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

1,6 mio. kr. i erstatning efter vold fra dement

KORT NYT
25. JUL 2014 15.07

En social- og sundhedshjælper blev gentagne gange udsat for vold, da hun skulle pleje en aggressiv og udadreagerende beboer på et plejecenter for demente. I alt har sosu-hjælperen fået tilkendt erstatning på 1,6 mio. kr., fordi hun ikke længere er i stand til at arbejde, oplyser Fagbladet FOA. Sagen er først blevet endeligt afsluttet i år knap 10 år efter overgrebene fra den voldelige beboer fandt sted.

Det var en mandlig aggressiv beboer, som udsatte social- og sundhedshjælperen for slag og skub, når hun skulle hjælpe ham i bad og med personlig pleje. Derover udsatte manden også personalet for vold, når de forsøgte at beskytte de andre beboere imod hans overgreb. På et tidspunkt skubbede han social- og sundhedshjælperen så hårdt ind i en dørkarm, at hun efter flere måneder på smertestillede piller var nødt til at gennemgå flere operationer.

Plejecenteret fyrede social- og sundhedshjælperen, mens hun var sygemeldt, da der ikke var udsigt til at hun ville få det bedre, men kun værre. Hun havde fortsat smerter i nakke og skuldre, og var derudover også ramt psykisk af overgrebene. Hun er ikke længere i stand til at vende tilbage til sit gamle fag eller søge arbejde inden for en ny branche. I dag modtager hun førtidspension og lever af erstatningen.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/1-6-mio-kr-i-erstatning-efter-vold-fra-dement

GDPR