dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Færre er på kontanthjælp, men flere får den mindste sats.
www.statistikbanken.dk

Færre er på kontanthjælp, men flere får mindstesats

Kontanthjælpsreformen fra i sommer har fået betydning for Danmarks Statistiks opgørelse.
10. DEC 2025 13.54

Fra september 2024 til september 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 2.400, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallet dækker over, at antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steg med 4.400, mens der blev 5.500 færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats.

Statistikkens opgørelse efter satstyper følger af kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025, der har været kritiseret for at øge risikoen for hjemløshed blandt de mest udsatte. Det fik i november regeringen til at afsætte 15 mio. kr. for at afbøde den risiko. 38 kommuner, der havde 40 eller flere hjemløse ved den seneste optælling, vil efter planen få del i pengene.

Siden 2019 er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.600, svarende til et fald på 43 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 4.700, svarende til en stigning på 37 pct. siden september 2019. 

Metode

  • Danmarks Statistik har som følge af kontanthjælpsreformen foretaget en større omlægning af statistikken.
  • Pr. 1. juli 2025 eksisterer kategorien uddannelseshjælp ikke længere. Disse personer er overgået til at modtage kontanthjælp på grundsats. Tilsvarende eksisterer kategorien SHO-ydelse heller ikke. Disse personer modtager i stedet kontanthjælp på mindstesats.
  • Danmarks Statistik har tilbageført kontanthjælpsstatistikken over modtagere af de forskellige satstyper til januar 2016 ved at ligestille de tidligere modtagere af uddannelseshjælp med modtagere af kontanthjælp på grundsats samt ligestille de tidligere modtagere af SHO-ydelse med modtagere af kontanthjælp på mindstesats.
  • Endelig er de tidligere modtagere af kontanthjælp blevet ligestillet med modtagere af kontanthjælp på højeste sats. I samme omgang har Danmarks Statistik sammenlagt en række mindre anvendte ydelser under "Øvrige"-kategorien.

dotn

  
  
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/faerre-er-paa-kontanthjaelp-men-flere-faar-mindstesats

GDPR