VEJLE: Vejle Kommune er blevet pålagt at betale 300.000 kr. i erstatning til 54-årige Jytte Jensen, der i sine barndoms- og teenageår blev seksuelt misbrugt af sin far. Det har retten i Kolding fastslået. Det skriver DR.
I 2019 slog retten fast, at det var kommunens svigt tilbage i 1980, hvor den lod kvinden og hendes søster flytte tilbage hjem fra det børnehjem, de boede på. Retten i Kolding fandt, at kommunen ikke gjorde tilstrækkeligt for at forhindre overgrebene på trods af flere henvendelser.
Erstatningskravet blev fremsat dengang, hvor kommunen først havde besluttet at acceptere den. Siden ankede den, men kun af principielle årsager. Inden den kunne komme for landsretten, skulle byretten dog fastslå beløbet, og det er det, der nu er sket.
Fulgt af KL
Ifølge TV Syd er der ekstraordinært møde i økonomiudvalget i dag, hvor der skal tages stilling til, om kommunen stadig ønsker at anke.
Jytte Jensen havde krævet en erstatning på mere end 3,9 mio. kr., skrev Vejle Amts Folkeblad i november sidste år. Af dem var cirka 1,8 mio. kr. for tabt erhvervsevne, mens der forelå et krav på 1,6 mio. kr. på tabt arbejdsfortjeneste.
Samtidig var der krav på 93.000 kr. for svie og smerte og 131.900 kr. for varige men.
Slutteligt var der et krav på 300.000 kr. for tort. Sagen er blevet fulgt tæt af KL, da det var den første, siden Folketinget afskaffede forældelsesfristen for, hvornår ofrene kan rejse erstatningskrav mod den ansvarlige myndighed.
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.