dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

13 kommuner sammen om elektronisk omsorgssystem

Systematic vandt udbud fra Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening med flere kommuner
11. APR 2017 14.41

Ni kommuner i Storkøbenhavn har sammen med fire andre kommuner givet opgaven med at levere et nyt elektronisk omsorgssystem og en elektronisk borgerjournal til it-firmaet Systematic. Valget er truffet efter et udbud, hvor de konkurrerende firmaer KMD og EG også deltog.

Udbuddet var sat i værk af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforenings ni medlemskommuner - Albertslund, Dragør, Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Solrød, og Vallensbæk - og Frederikssund, Tårnby, Allerød og Stevns var gået med i det. Det elektroniske omsorgssystem skal leveres til alle 13 kommuner, mens kun otte af kommunerne også indfører den elektroniske borgerjournal.

De valgte systemer fra Systematic opererer med KL’s standard i brugergrænsefladen, så relevante oplysninger om den enkelte borger nemt og effektivt kan genbruges, når fx medarbejderne i hjemmeplejen skal dokumentere og opdatere. Store dele af dokumentationsopgaverne vil i fremtiden kunne klares via mobile enheder og ved afkrydsning af felter, og det vil være langt hurtigere for medarbejderne, der hidtil har været vant til at skulle dokumentere via beskrivende tekster.

- Det har været en tæt afgørelse med tre tilbud af en meget høj kvalitet, som det har været ressourcekrævende at gennemgå, siger Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforenings bestyrelsesformand, direktør Per Aalbæk Nielsen fra Høje-Taastrup Kommune.

- Det er den første store opgave, som er løftet i regi af Digitaliseringsforeningen, og det har været en meget positiv oplevelse for de 13 deltagende kommuner. Hvidovre Kommune har trukket det store læs i processen og vil også være den første kommune, der implementerer systemet, siger han.

Efter Hvidovre følger de øvrige kommuner efter en fælles implementeringsmodel, der skal give kommunerne mulighed for at lære af hinanden.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/13-kommuner-sammen-om-elektronisk-omsorgssystem

GDPR