dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

150 studerende til Ebeltoft med gode ideer

De studerendes kompetencer i designprocesser skal udvikles, og kommunen brander sig.

SYDDJURS: I næste uge besøger 150 studerende fra Aarhus Universitet Maltfabrikken i Ebeltoft. Her skal de i konkurrencen "Stay relevant" dyste om at finde de bedste løsninger på konkrete problemstillinger, som lokale kulturinstitutioner og Syddjurs Kommune aktuelt arbejder med, oplyser kommunen.
 
- Mange kender nok mest Ebeltoft som en ferie-og oplevelsesby, man besøger om sommeren. Området har dog været i en rivende udvikling de seneste år, og Ebeltoft oplever en nettotilflytning. Mange kommer fra Aarhus, men også en del fra København og fra udlandet. Det hænger måske sammen med, at Ebeltoft er på vej til at blive et kraftcenter for kreative erhverv, arkitektur og kunsthåndværk, siger borgmester Michael Stegger Jensen (S).

Han er samtidig glad for at kunne vise Syddjurs frem for de mange unge studerende. Kommunen oplever stor interesse og bosætningsaktivitet og med sin natur og et mangfoldigt fritids-og kulturliv er Syddjurs et attraktivt sted at bosætte sig og få et godt job f.eks. indenfor et kreativt fag. Alternativt er pendlerturen til Aarhus på ca. 40 minutter overkommelig for mange.

Lokale cases

Konkurrencen skal udvikle de studerendes kompetencer ift. at arbejde med designprocesser. Samtidig får de en god platform til at sætte teori ind i en praktisk, konkret ramme og arbejde med aktuelle problemstillinger fra "den virkelige verden".

På dagen kommer Fregatten Jylland f.eks. med en case om, hvordan virksomheden kan lykkes bedre med at kommunikere internt til sine mange - og meget forskellige - medarbejdere. En kommunal case handler om brug af teknologiske hjælpemidler i ældreplejen og hvordan man kan inddrage de ældre selv i brugen heraf på en god måde.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.