dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

175 af Sveriges 290 kommuner har røgfri arbejdstid

Allerede i 2006 gjorde de første svenske kommuner det helt forbudt at ryge i arbejdstiden
KORT NYT
20. AUG 2012 15.03

I Stockholm har arbejdstiden for de kommunalt ansatte været røgfri siden 2010, og over halvdelen af de svenske kommuner - 175 ud af 290 - har i dag røgfri arbejdstid, som blev indført i de første svenske kommuner i 2006, skriver Kræftens Bekæmpelse.

I Aarhus Kommune besluttede politikerne i onsdags at indføre et lignende forbud. Inden længe må kommunens ca. 20.000 ansatte ikke længere ryge i arbejdstiden. Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, er ikke i tvivl om, at andre kommuner snart vil følge efter.

- Det vil selvfølgelig tage noget tid for medarbejderne at vænne sig til, men kaster man et blik ud i verden, kan man se, at det er den vej udviklingen går. I dag sætter vi heller ikke spørgsmålstegn ved, at man ikke må ryge i busser, toge og på restauranter. Det var der mange, der gjorde, dengang forbuddet blev indført, siger Leif Vestergaard Pedersen.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/175-af-sveriges-290-kommuner-har-roegfri-arbejdstid

GDPR