dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Jakob Boserup

20 års sejt træk giver arbejdsmiljøpris

Center for Senhjerneskade i Kolding vinder ArbejdsmiljøPrisen 2014 for at have opprioriteret forebyggelse og uddannelse af medarbejdere
27. NOV 2014 14.41

SYDDANMARK: På Center for Senhjerneskade har en målrettet indsats på arbejdsmiljøområdet betydet, at centeret vandt ArbejdsmiljøPrisen 2014 i kategorien: 'Muskelskeletpåvirkninger'. Arbejdet, der har stået på over en årrække, har resulteret i langt færre arbejdsskader og større tryghed for både medarbejdere og borgere.

- Vi er utrolig glade og stolte over, at Center for Senhjerneskade vinder Arbejdsmiljørådets pris. I Region Syddanmark og på centeret ved vi godt, hvor vigtigt det lange seje træk for at forbedre arbejdsmiljøet er. Derfor er det også så dejligt at se centeret og især dets medarbejdere blive anerkendt på denne måde. Det gør mig glad, siger Christian Schacht-Magnussen, der er driftsdirektør på regionens socialområde.

Langstrakt indsats
Blandt de nominerede indsatser mod muskel- og skeletpåvirkninger har Center for Senhjerneskade i Kolding, ifølge Arbejdsmiljørådet, vundet ArbejdsmiljøPrisen, fordi centret gennem en mangeårig og vedholdende indsats har arbejdet for at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte. Indsatsen forankres blandt andet, fordi centret prioriterer uddannelse af alle medarbejdere, og det er det arbejde, der nu anerkendes med prisen.

I løbet af de seneste 20 år er det arbejdsmiljømæssige fokus på centeret gået fra at registrere og konstatere, at der var forflytningsskader, til systematisk at forebygge, analysere og lære af forflytningsskader.

- Medarbejderne løfter med det nye forflytningskoncept ikke længere borgerne, og de udtaler selv, at de tydeligt mærker forskellen. Arbejdsmiljørepræsentanterne har også fået langt færre arbejdsskader, der skal registreres. Vi er meget stolte af vores medarbejdere, da det er er dem, der i det daglige arbejde skal sikre, at konceptet lever og overholdes. Det er super godt gået, siger centerets leder Heidi Lindberg Jensen.

Center for Senhjerneskade er et af Region Syddanmarks specialiserede sociale centre, hvor målgruppen er voksne mennesker over 18 år.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/20-aars-sejt-traek-giver-arbejdsmiljoepris

GDPR