På grund af det store pres på asyl- og modtagecentre rundt omkring i landet, efter at op mod 3.200 flygtninge og migranter er kommet til Danmark fra Tyskland siden weekenden, har Udlændingestyrelsen anmodet om, at Røde Kors og en række kommuner vil stille alt tænkelig kapacitet til rådighed til indkvartering af flygtninge. Målet er at udvide antallet af flygtningepladser på landsplan med cirka 2.000, oplyser Udlændingestyrelsen til DR Nyheder.
Det nye tiltag betyder, at flere skoler, kaserner, sygehuse eller gymnastiksale landet over kan blive midlertidige hjem for de mange flygtninge og migranter, som i denne tid kommer til Danmark for enten at søge asyl eller rejse videre til nabolande som Sverige. Løsningerne kan også omfatte eksempelvis 'sovesale og madrasser på gulvet i kortere perioder', siger kontorchef i Udlændingestyrelsen Thomas Mortensen.
Udlændingestyrelsen er i dialog med en række kommuner, som man gerne vil have til at huse flere flygtninge. Det skal ske dels ved at udvide nogle af de eksisterende centre, dels ved at supplere med mere midlertidige indkvarteringssteder. Udlændingestyrelsen oplyser, at man inden udvidelsen har mere end 8.000 pladser på landets asyl- og modtagecentre.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.