dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Sønderborg:
21 elever starter på ny teknologisk sosu-uddannelse

KORT NYT22. MAJ 2024 9.07

SØNDERBORG: Om halvanden uge begynder 21 elever på en helt ny såkaldt Digi Tech sosu-assistentuddannelse i Sønderborg. Det oplyser kommunen.

Uddannelsen skal forene elevernes interesse for både mennesker, sundhed og teknologi. De vil blive rustet til at implementere velfærdsteknologi på en meningsfuld faglig måde - enten for at forbedre borgernes livskvalitet og selvbestemmelse, eller for at frigøre tid til andre omsorgs- og plejeopgaver. Eller begge dele.

Den nye uddannelse er et samarbejde mellem Sosu Syd, Erhvervsakademi Sydvest og Sønderborg Kommune, og den markerer ifølge kommunen et vigtigt skridt mod at styrke uddannelsestilbuddene i Sønderborg. Uddannelsen har ifølge kommunen mødt stor opbakning fra uddannelsessteder og potentielle arbejdsgivere.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.