Rigsrevisionen og Helsingør har holdt møde efter uenighed

HELSINGØR: I et seks sider langt notat offentliggjort mandag gennemgår Rigsrevisionen den kritik, som borgmester i Helsingør, tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) i april kom med. Hun gik dengang i rette med den "skarpe kritik" af alle landets kommuner, som Rigsrevisionen tidligere samme måned var kommet med af kommunernes sagsbehandling i anbringelsessager.

Rigsrevisionen har reageret på opråbet fra Helsingør ved den 28. april at holde et møde med repræsentanter for kommunen.

Helsingør har selv foretaget en gennemgang af sagerne på området og er nået frem til andre tal end dem, som Rigsrevisionen fremlagde. Bl.a. er antallet af sager ikke det samme.

"Forklaringen er, at kommunen har medtaget nogle sager, som slet ikke ligger inden for rammerne af undersøgelsen," skriver Rigsrevisionen og noterer, at:

"Når undersøgelserne ikke tager udgangspunkt i det samme antal sager, kan resultaterne i sagens natur ikke sammenlignes. Helsingør Kommune har på mødet den 28. april 2026 oplyst, at de er enige heri."

Revisionen erklærer i samme åndedrag, at dens egen fornyede gennemgang af samtlige 39 sager fra Helsingør ikke giver "anledning til at ændre i vores resultater."

Hvad er årsagerne?

I notatet forsøger Rigsrevisionen endvidere at identificere nogle sandsynlige årsager til forskellene i opgørelserne, bl.a. kan kommunen have journaliseret andre steder end oplyst eller fx ikke afsluttet deres planer, så de ikke fremgår af de tilgængelige data.

Helsingør Kommune blev på mødet tilbudt at indsende dokumentation for de sager, der indgår i beretningen, og på den måde få mulighed for at påpege fejl og misforståelser i de 39 sager. Det vil sige benytte sig af en mulighed for høring, som kommunen tidligere ikke havde svaret på.

"Kommunen oplyste, at fejlprocenten ikke er så afgørende for dem, men at de med undersøgelsen kan se, at der er et stort potentiale i forhold til at forbedre deres registreringer, og at der også er noget sløseri nogen steder i kommunen," fremgår det.

Mandatet er klart

Revisionen fandt det desuden nødvendigt at gøre opmærksom på, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved det mandat, Rigsrevisionen har.

"Det er ikke noget nyt eller noget særligt, at Rigsrevisionen inddrager kommunerne i en beretning," står der.

Det fremgår af rigsrevisorlovens § 5, at Rigsrevisionen har mandat i forhold til kommunerne, når der sker afregning over for staten.

"Vi har derfor i denne undersøgelse alene set på de anbringelser, hvor der er givet statslig refusion. Helsingør Kommune var på mødet enig i, at vi har fuld adgang til at se på disse sager," lyder konklusionen i notatet.

I et skriftligt svar fra Helsingør efter mødet noterer kommunen bl.a., at den i den kommende tid vil "fokusere ressourcerne på at ensarte registreringerne til dels også bagudrettet. Målet er at sikre, at flest mulige ressourcer bruges på grundigt og kvalificeret myndighedsarbejde i forhold til børn og familier og ikke på uenighed om registreringspraksis myndigheder imellem”.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at kommunerne på landsplan ikke overholder loven i et flertal af sager om anbragte børn. Konkret er der fejl i kommunernes sagsbehandling i 69 procent af de undersøgte sager.

Ud over Helsingør har også KL-direktør Christian Harsløf tidligere kritiseret Rigsrevisionens undersøgelse for at være unuanceret.

Hele Rigsrevisionens notat kan downloades her.