I tredje runde af den igangværende frikommuneordning har regeringen helt eller delvist imødekommet 33 nye forsøg. De skal have tilslutning fra Folketinget, før de kan realiseres, og det ventes at ske i løbet af foråret, så de kan sættes i gang fra den 1. juli 2018.
Folketinget har bakket op om forsøgene i de to forudgående runder da der blev sagt helt eller delvist ja til henholdsvis 18 og 28 forsøg. Lovforslaget med forsøg fra anden runde er netop vedtaget i Folketinget og træder i kraft ved årsskiftet.
De nye forsøg omfatter blandt andet ny teknologi inden for velfærd, mere sammenhængende forløb for psykiatriske patienter og færre krav til dokumentation og proces. I alt er der kommet 46 ansøgninger, og dertil var der fire fra forrige runde der har været under afklaring.
- Jeg glæder mig til at se resultaterne af alle de mange forsøg i kommunerne, som vi nu sætter i gang. Formålet med forsøgene er, at vi skal blive klogere og så beslutte, om forsøgene skal flytte fra frikommune-laboratorierne og ud i hele landet. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi hele tiden overvejer, hvordan vi kan løse opgaverne i den offentlige sektor både bedre og billigere. Forsøgene i frikommunerne er helt centrale i arbejdet med at få afskaffet bureaukratiske måder at gøre tingene på, siger indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i en kommentar.
Evalueringen af alle forsøg i frikommunerne ventes at være klar i slutningen af 2020. Herefter skal der tages stilling til, hvilke forsøg der eventuelt skal føre til generelle ændringer for alle kommuner.
Fakta
Frikommunernes ansøgninger i tredje runde fordelt efter netværk
En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet
- Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering
- Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder
- Lempede mentorregler
- Forlængelse af ressourceforløbssager
- Fritagelse fra krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned ifm. ressourceforløb
- Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud
- Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere
- Fritagelse fra at indhente LÆ265 i sager om jobafklaringsforløb
- Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation
- Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere
- Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation
- Afvist: Rehabiliteringsteams – Teamets sammensætning og afholdelse af møder
- Afvist: Lempede regler for IGU
Flere billige boliger og fleksible boligløsninger
- Delvist: Forebyggelse af udsættelser
- Delvist: Øgede muligheder for samarbejde med private om boligsocial anvisning
- Delvist: Almene boligorganisationers frasalg af restarealer og samdrift af almene boligafdelinger
- Delvist: Mulighed for økonomisk tilskud til bolig for særlige målgrupper, der ellers ikke kan opnå bolig
- Afvist: Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen
- Afvist: Huslejetilskud til fastholdelse af borgere i bolig, som deltager i beskæftigelsesrettede projekter
- Afvist: Fastlæggelse af serviceniveau i forhold til aktivlovens bestemmelser om enkeltydelser
- Afvist: Midlertidige lejekontrakter i forbindelse med ophold efter almenboliglovens § 105
- Afvist: Brug af udslusningsboliger som midlertidige boliger til nyankomne flygtninge
- Afvist: Billigt nybyggeri (Højere maksimumpriser pr. kvm)
- Afvist: Opsigelsesadgang i almene ældreboliger
Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde
- Bedre overgang fra ung til voksen
- Mere sammenhængende forløb i psykiatrien
- Brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større tilbud
- Hjælpeordning jf. servicelovens § 95 stk. 3 som efterværn
- Udvidelse af teknologiforsøget til hjemmeboende borgere, som er berettiget til plejebolig eller botilbud.
- Udvidelse af teknologiforsøget til anbringelsessteder for børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6.
- Afvist: Fleksibel anvendelse af aflastningspladser for børn og unge
Børn som vores vigtigste ressource
- Aktivering og beskæftigelsestilbud - bedre mulighed for individuel indsats.
- Efterværn og egenbetaling
- Samvær med netværk under anbringelse
- Dataunderstøttet tidlig opsporing af udsatte børn
- Fleksibilitet i den praktisk/musiske fagblok
- Mulighed for fleksibel samtalefrekvens for uddannelses- og aktivitetsparate
- § 52, stk. 3 – mulighed for helhedsperspektiv på den iværksatte støtte
- Afvist: Psykologers registrerings- og journaliseringspligt
Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder
- Søvnforbedrende velfærdsteknologier
- Fritagelse for dokumentation ved brug af midler fra klippekortsordningen
- Afvist: Kommunal re-visitation til vederlagsfri fysioterapi
Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
- Integrering af mentoraftale i én plan
- Afvist: Mulighed for tidligere optag på IGU
- Afvist: Mulighed for at optage flygtninge over 40 år på IGU
Øget borgerinvolvering og samskabelse
- Caféer for alle
- Delvist: Friere rammer for uddeling af midler til frivillige initiativer
- Afvist: Skattefri godtgørelse til frivillige udenfor foreningsregi
- Afvist: Bedre mulighed for frivilligt arbejde for borgere, der er på dagpenge
- Afvist: Bedre mulighed for frivilligt arbejde for borgere, der er på efterløn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.