FREDERICIA: Fredericia Kommune har nu politianmeldt indehaveren af en kontorbygning i et industriområde i Erritsø, hvor 33 rumænere, der arbejder på et DONG Energy-byggeri, i en længere periode har været indkvarteret ulovligt. Det skriver Fagbladet 3F.
- Vi gav ham frist til 10. juni til at rømme bygningen, hvilket vi har været ude at konstatere, ikke er sket. Det er ikke i orden, men vi kan ikke gøre mere nu og har derfor overgivet sagen til politiet, siger teamleder i by- og erhvervsafdelingen Anders Tang Herreborg Kjærved.
Ejeren af kontorbygningerne, Martin Krogh, understreger, at han vil efterleve påbuddet om at rømme bygningen:
- Det bliver så hurtigt, det kan lade sig gøre og her i juni måned, siger han.
Jan Holm Nielsen, 3F Fredericia, oplyser, at der bliver ledt med lys og lygte efter andre steder, hvor rumænerne kan bo:
- Kommunens frist er overskredet, men man kan jo ikke bare sætte 33 udenlandske arbejdere på gaden. Det er ikke deres skyld, at de er havnet i den situation, siger han.
De rumænske arbejdere er i gang med at udbygge en olieterminal for statens energiselskab DONG i udkanten af Fredericia. Rumænerne har ikke ønsket at udtale sig til Fagbladet 3F om deres situation.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.