Den 1. juli 2018 er den nye dagtilbudsreform trådt i kraft, og et af de mest omtalte elementer i aftalen er puljen til såkaldte sociale normeringer i daginstitutionerne. Hvor politikerne på Christiansborg har målrettet 83 mio. kr. til flere uddannede pædagoger til de mest udsatte børn.
Socialstyrelsen har fordelt pædagogerne til sociale normeringer i over 100 daginstitutioner. Men nye tal viser, at Socialstyrelsen har modtaget langt flere ansøgninger om støtte til udsatte børn. Ikke mindre end 61 kommuner har søgt om at få del i puljen til i alt 543 daginstitutioner.
Det er BUPL, der har søgt aktindsigt i ansøgningerne hos Socialstyrelsen. De 543 daginstitutioner lever som udgangspunkt op til kriteriet om, at mindst 25 pct. af børnene i institutionen har enten økonomisk eller socialpædagogisk friplads. Men det er altså kun 100 af daginstitutionerne, der kan se frem til flere pædagoger efter sommerferien. I de 100 udvalgte institutioner betyder det, at der ansættes 1-2 ekstra pædagoger.
En undersøgelse fra KORA viser, at det kun er fire ud af ti kommuner, der i dag bruger sociale normeringer. Førende eksperter inden for børneområdet som forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen, professor Charlotte Ringsmose og rektor Stefan Hermann har tidligere efterlyst flere sociale normeringer i forhold til udsatte børn i vuggestue og børnehave.
Se hele oversigten
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.