KØBENHAVN: Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative er enige om en beskæftigelsesreform, der skal stoppe meningsløs aktivering og sikre uddannelse til ledige.
Aftalen indebærer, at der årligt flyttes ca. 500 mio. kr. væk fra aktiveringskurser og bureaukrati og over til nye, jobrettede uddannelsesmuligheder, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
A-kasser og jobcentre skal samarbejde
Samtidig indføres en ny model for arbejdsløses kontakt med beskæftigelsessystemet. Modellen indebærer, at a-kasser og jobcentre som noget nyt skal forpligtes til at arbejde tættere sammen om at sikre, at den enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes grundlæggende.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at der er tale om en helt ny indsats for ledige, der lægger mere vægt på den enkelte lediges behov:
- Aftalen er god for de ledige og for de danske virksomheder. Vi vil hjælpe de arbejdsløse bedre ved at flytte penge fra meningsløs aktivering til uddannelse og give virksomhederne adgang til bedre arbejdskraft.
Slut med pipfuglekurser
Beskæftigelsesindsatsen er gang på gang blevet kritiseret for at være for dyr og for dårlig, fordi der ifølge partier i både rød og blå blok har været for stort fokus på aktivering og pipfuglekurser, der ikke hjælper ledige i job.
Kan du garantere, at den nyttesløse aktivering nu er slut?
- Vi er enige om en markant anderledes beskæftigelsespolitik, hvor der lægges vægt på uddannelse og opkvalificering af færdigheder. Vi afskaffer den gentagne aktivering og fremover vil beskæftigelsesindsatsen tage udgangspunkt i det enkelte menneske, siger Mette Frederiksen.
bi / Ritzau
Elementer i beskæftigelsesreformen:
- Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb.
- Pulje på årligt 150 mio. kr. til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft.
- Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
- Et fælles og intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de første seks måneder.
- Ret og pligt til ét aktivt tilbud, der som udgangspunkt er virksomhedsrettet. Samtidig afskaffes gentagen aktivering.
- Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobformidling.
- Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.
- Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder, og varigheden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder.
- Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karensperioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks måneder.
- 150 mio. kr. til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
- Større frihedsgrader til kommunerne og færre regler gennem afbureaukratisering og digitalisering.
- Bedre organisering og styrket partsinddragelse gennem oprettelse af nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der erstatter den nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
