dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

608 sociale bedragere taget ved kontrol i lufthavne

Snyd med dagpenge og kontanthjælp skal afsløres på anden vis fremover. Flertal uden om regeringen vil beholde lufthavnskontrol

Siden 2010 har kontrollanter fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stået klar i lufthavnen for at fange sociale bedragere, når de kommer hjem fra ferie, og i 2015 fangede tilsynet og Skat ved de såkaldte lufthavnskontroller hele 608 personer der modtog sociale ydelser, mens de var på ferie. Nogle havde opholdt sig i månedsvis i udlandet, mens de var på dagpenge, skriver metroxpress. 

215 af dem blev taget af toldere under jagten på smuglere, mens 39 blev taget af tilsynets kontrollanter ved at de undersøgte samtlige passagerer i lufthavnen ved 27 kontrolbesøg, for om de rejste mens de fik dagpenge eller kontanthjælp. Det samlede beløb, der kom ind ved kontrolaktionerne i 2015, er endnu ikke gjort op - men i 2014 fangede man ifølge en ny statusrapport fra styrelsen 528 snydere, der i snit skulle betale 8.892 kr. tilbage til det offentlige.

Til trods for resultaterne har regeringen valgt at nedlægge kontrollen fra i år, ifølge beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard (V) fordi den 'mener at man kan føre en smartere kontrol', blandt andet ved samkøring af registre.

Ifølge metroxpress tegner der sig imidlertid et flertal uden om regeringen for at genindføre lufthavnskontrollen. Dansk Folkeparti mener at kontrollen skal være permanent, Liberal Alliance vil 'prioritere kontrol med socialt bedrageri, når det ikke er dyneløfteri' og finder lufthavnskontrol 'fornuftig', og Socialdemokraterne kalder afskaffelsen 'hykleri af værste skuffe'.

Også KL ønsker lufthavnskontrollerne bevaret:

- Vi ønsker generelt set en styrkelse af kontrollen på tværs af myndighederne. Derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at man ikke længere har bevilling til at udføre lufthavnskontroller, siger chefkonsulent Charlotte Munksgaard, KL.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/608-sociale-bedragere-taget-ved-kontrol-i-lufthavne

GDPR