dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

760 mio. kr. klar til uddeling til kommuner med udsatte børn

Penge på vej fra 1.000-dages pulje til omkring 500 daginstitutioner med i alt 12.000-15.000 børn.
6. MAJ 2019 11.26

De kommuner, der har flest udsatte borgere, kommer foran i køen til at modtage midler fra en pulje på 760 mio. kr. til mere pædagogisk personale. Puljen er målrettet daginstitutioner med mange børn fra udsatte og sårbare familier.

Udmøntningen vil komme omkring 500 daginstitutioner med i alt 12.000-15.000 børn til gavn, oplyser regeringen om det såkaldte 1.000-dages-program, der er en del af finanslovsaftalen for i år.

- En tidlig indsats er afgørende for at give udsatte børn bedre forudsætninger i livet, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en kommentar. Hun pointerer, at pengene fra 1.000-dages-programmet derfor netop bliver brugt, 'hvor de gør en forskel'. 

Tildelingen af penge til kommunerne vil ske med afsæt i det socioøkonomiske indeks fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, konkret fripladskriteriet. Institutioner vil leve op til kriteriet for tildeling af midler, hvis de har mindst 25 pct. 0-2-årige børn, der får mindst 80 pct. økonomisk fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud.

Som udgangspunkt kan hver kommune højst få midler til normeringer i 20 institutioner. Afhængigt af størrelsen på de daginstitutioner, der ansøger og får del i midlerne, ventes det, at mellem 450 og 540 daginstitutioner for 0-2-årige får del i puljen.

mk

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/760-mio-kr-klar-til-uddeling-til-kommuner-med-udsatte-brn

GDPR