dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

773 asylansøgere er flyttet i egen bolig

KORT NYT
30. JAN 2015 14.50

773 asylansøgere er flyttet i egen bolig, siden det fra maj 2013 blev muligt for visse asylansøgere at flytte ud af landets asylcentre. En af tankerne bag ændringen i loven, der blev vedtaget af regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance, er at give asylansøgere en mere værdig behandling, mens deres sag bliver vurderet, eller de afventer at skulle tilbage til hjemlandet efter afslag på asyl.

Før man bliver godkendt til at flytte væk fra asylcentrene, skal der være gået seks måneder, siden ansøgningen blev sendt. Derudover skriver man under på, at man skal medvirke med oplysninger i sin egen sag og forlade Danmark, hvis det ender med afslag. Langt de fleste af de 773 asylansøgere er flyttet i lejligheder, som ligger i forlængelse af asylcentrene, mens 62 er godkendt til at bo hos familier eller venner. Derimod bor ingen i boliger, som de selv betaler for.

Spørger man hos Røde Kors, der driver en del af landets asylansøgere, er sidstnævnte ikke den store overraskelse, da kun 39 asylansøgere ifølge Udlændingestyrelsen er godkendt til at tage et job.

- Det er selvfølgelig overraskende, at der slet ikke er nogen, som bor i en egenbetalt bolig, men det er ikke så mærkeligt, at tallet er lavt, for vi ved, at meget få er kommet i arbejde, siger asylchef Anne la Cour Vågen.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/773-asylansoegere-er-flyttet-i-egen-bolig

GDPR