
For 935 personer har kontanthjælp betalt for husleje, mad og andre regninger uafbrudt i løbet af de seneste to årtier, mens en anden gruppe på cirka 30.500 mennesker har været forsørget af kontanthjælp i mindst fem år. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet ifølge Børsen.
Men det er ikke meningen, at kontanthjælp skal sættes ind på en persons bankkonto i så mange år i træk, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han vil derfor se på, om andre ydelser i stedet skal i spil.
- Det er fuldstændig vanvittigt, at man kan være på kontanthjælp i 15 og 20 år. Vi skal have vendt bunkerne og se, om der er nogen, der er i kontanthjælpssystemet, som ikke skal være der, siger han til Børsen.
Ministeren er dog ikke parat til at sætte et loft over, hvor mange år en person skal kunne modtage kontanthjælp.
Sager skal gennemgåes igen
Der er afsat 250 mio. kr. fra satspuljen til at undersøge, om kontanthjælpsmodtagere reelt skal have ydelsen, eller om de i stedet bør flyttes over på en anden ydelse.
Hvis en person kæmper med alkoholisme eller en psykisk sygdom ville det for eksempel give mening at tage kontanthjælpen og erstatte den med en anden ordning.
Argumentet er, at man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i aktiviteter for at komme tilbage i arbejde for at få kontanthjælpen. Kæmper man med misbrug, er det svært at begå sig på en arbejdsplads.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.