AALBORG: Nyt samarbejde med frivillige organisationer skal styrke integrationen i Aalborg Kommune, skriver DR Nordjylland. Det kræver nemlig en frivillig indsats, hvis integrationen af kommunens 600 nye flygtninge skal lykkes, mener rådmand for Familie og Beskæftigelsesforvaltningen, socialdemokraten Mai-Britt Iversen. Derfor satser Aalborg Kommune for første gang på at sætte samarbejdet med frivillige organisationer i system, som en del af af projektet 'Lokalsamfundet Bygger Bro'.
- Det handler om, at vi alle sammen tager et ansvar, siger Mai-Britt Iversen til DR Nordjylland.
Aalborg Kommune er en af fem modelkommuner, der skal gå foran i forsøget på at få det frivillige integrationsarbejde organiseret bedre. Det fortæller projektleder i Røde Kors, Anne Lejbach:
- Vi vil rigtig gerne vise, hvilken forskel det gør for vores flygtninge, at kommuner og frivillige samarbejder, siger hun til DR Nordjylland.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.