dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Anne Klindt, Aarhus Kommune

Aarhus-hjemmepleje skal booste brug af elbiler

Hjemmeplejebilerne i Aarhus skal over på el, efterhånden som de nuværende leasing-aftaler udløber

AARHUS: - Jeg har en forventning om, at alle Aarhus Kommunes biler kører på el i 2016. Det være sig fra hjemmeplejens røde biler, der lydløst glider frem i trafikken, til lastbilerne i teknik og miljø, siger sundhedsrådmand Thomas Medom (SF).

I Danmark er der kun solgt 280 elbiler i år. Regeringen har derfor besluttet at forlænge afgiftsfritagelsen.

- Det er en miljømæssig katastrofe for Danmark, at vi ikke er længere med el-biler. Det gør ikke katastrofen mindre, at transportsektoren står for 21 pct. af den samlede CO2-udledning. Derfor har jeg besluttet, at Aarhus Kommunes hjemmeplejebiler skal over på el, efterhånden som de nuværende leasing-aftaler udløber, siger Thomas Medom.

Først hjemmeplejen ...
Hjemmeplejens biler alene udleder hvert år 300.000 tons CO2. Elbilerne giver en betydelig miljømæssig gevinst på 50 pct. reduktion i CO2-udledning, som dermed kan reduceres med 150.000 tons.

Hjemmeplejen har haft fem elbiler i afprøvning, og det har vist sig, at bilerne generelt er billigere i drift, og det kan gøre, at serviceudgifterne bliver endnu mindre ved et udbud. Ligeså vil stigende oliepriser og billigere el-priser ved indkøb af el på de rigtige tidspunkter kunne sænke udgifterne yderligere.

- Vi tanker bilerne op om natten med strøm fra vindmøllerne, som producerer mest om natten. Jeg vil godt lægge hovedet på blokken - i 2016 er det ikke kun en miljømæssig god forretning, men også en økonomisk set god forretning. Endnu et plus er, at elbiler er med automatgear. Mange lokalcentre har længe ønsket at køre biler med automatgear, da det mindsker belastning i skulder og håndled. Vi har målt, at man i løbet af en vagt skifter gear omkring 275 gange i en almindelig bil, så på sigt kan elbilerne måske give færre sygedage, siger Thomas Medom.

... så resten af kommunen
- Jeg forventer, at kommunen ved at udskifte hele sin bilpark til elbiler kan booste hele området og dermed også skabe en god infrastruktur for elbilerne generelt. Dermed bliver det også bedre og nemmere for de private at være med - og billigere, da infrastrukturen allerede er der.

For at understøtte væksten i elbiler og den kommunale bilpark skal kommunen løbende sikre, at der etableres tilstrækkeligt med ladestationer rundt omkring i byen. For at forbedre økonomien ved indførelse af elbiler ønsker SF, at Aarhus Kommune retter henvendelse til regeringen, for at få hjælp til at indføre ladestationer.

- Jeg vil tage kontakt til regeringen, så vi kan udbygge ladestationerne i hele byen, så Aarhus kan blive den første by, hvor der er et fuldstændigt net af ladestationer. Ligeså vil jeg følge op på vores aftaler omkring udvikling af infrastrukturen for elbiler i byen, siger Thomas Medom.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aarhus-hjemmepleje-skal-booste-brug-af-elbiler

GDPR