dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Adgangen til 10. klasse skal begrænses

KL er gået sammen med DI og Dansk Metal i et udspil om bedre overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelser
6. SEP 2013 8.25

Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal reduceres og adgangen til 10. klasse begrænses, hvis det står til tre aktører, der er blevet enige om synet på og forslag til ændringer af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser.

I dag begynder ca. 96 pct. af alle unge på en ungdomsuddannelse, men hver sjette ung forventes aldrig at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er således en meget stor gruppe unge, der i dag falder fra deres ungdomsuddannelse, og det er del af baggrunden for, at KL, DI og Dansk Metal nu kommer med en række forslag til overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, så bl.a. frafald og omvalg begrænses. 

De tre parter mener, at optagelse på en ungdomsuddannelse skal betinges af, at de unge er afklarede og fagligt klar i forhold til den konkrete ungdomsuddannelse, de søger ind på. Derfor er det afgørende, at elever i grundskolen rustes til et realistisk uddannelsesvalg i forhold til interesse og evner, og at der sikres tilbud til unge, der ikke er klar til en ordinær ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse.

Målet er, at alle unge skal have mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Af en rapport udarbejdet af DI og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremgår det, at udgifterne til omvalg, frafald, omveje og nederlag i dag løber op i mindst 5,8 mia. kr. årligt. Det er DI, Dansk Metal og KL’s vurdering, at det i vidt omfang er muligt at skabe nye tiltag i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse for de midler, der allerede er i uddannelsessystemet.

Dette forudsætter dog ifølge udspillet, at frafaldet på ungdomsuddannelserne reduceres, samt at adgangen til 10. klasse begrænses.

Det er ifølge udspillet nødvendigt med reformer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, så frafald og omvalg begrænses, samtidig med at niveauet på selve ungdomsuddannelserne højnes som følge af et fagligt stærkere og mere afklaret optagelsesgrundlag.

Læs udspillet

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/adgangen-til-10-klasse-skal-begraenses

GDPR