dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

AE: Flest job for pengene ved at ansætte i det offentlige

Direkte ansættelser giver flest job for pengene - fulgt af øget offentligt forbrug foran øgede offentlige investeringer samt boligjob-ordningen
17. SEP 2014 6.31

Der skal ansættes sosu'er, pædagoger og andre offentligt ansatte, hvis der hurtigt skal komme flest job ud af 1,5 mia. kr. Det viser en analyse fra AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Netop 1,5 mia. kr.  har finansminister Bjarne Corydon (S) stillet til forhandling omkring næste års statsbudget, finansloven. Han har understreget, at pengene ikke er til at lempe de omstridte strammede regler for dagpenge. Nogle politikere læser derfor AE analysen som en afledningsmanøvre.

AE har udregnet, at det giver 3.250 job, hvis pengene bruges direkte i offentlige ansættelser. Næstbedst er at øge det offentlige forbrug. Det giver 2.450 job. På tredjepladsen kommer at forøge de offentlige investeringer. Det giver 1.000 job. Det samme giver boligjobordningen, som slutter til nytår.

Uenighed om tallene
Analysen viser, at der er mindst jobeffekt i at sænke selskabsskatten, virksomhedernes energiafgifter eller øge de offentlige lønninger. Det hele gælder jobeffekten på kort sigt, altså til næste år.

Hos Venstre mener finansordfører Peter Christensen, at der vil være fem gange så mange job i at bevare boligjobordningen, end AE er nået frem til. Han henviser til tal fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri.

Anderledes positivt modtages analysen fra AE af Frank Aaen, som skal forhandle med finansministeren for Enhedslisten:
- Der er altid flest job i at omsætte pengene til borgernær velfærd. Vi støtter, at man prioriterer velfærd i de kommende forhandlinger, siger han til Nordjyske.

 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ae-flest-job-for-pengene-ved-at-ansaette-i-det-offentlige

GDPR