
KØBENHAVN: Ældre københavnere i mistrivsel skal have hurtigere hjælp, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Budgetpartierne på Københavns Rådhus er enige om at afsætte godt 14,5 millioner kroner til at nedbringe ventetiden på gratis psykologsamtaler til ældre.
På Center for Mental Sundhed i Københavns Kommune tilbydes ældre københavnere over 65 år gratis samtaler med psykologer, som er specialiserede i netop trivselsrelaterede udfordringer i forhold til at blive ældre. Men efterspørgslen på samtalerne er så stor, at ventetiden sidste år var oppe på 14 uger.
Tilbuddet om gratis psykologsamtaler til ældre har eksisteret i fem år og er en stor succes. Effektmålinger af de hidtil gennemførte forløb viser en stor forbedring af ældres trivsel og livskvalitet. Tilbuddet vurderes samtidig at understøtte, at ældre københavnere bliver mere selvhjulpne, og det kan dermed bidrage til at mindske behovet for øvrige kommunale sundheds- og omsorgsydelser.
De gratis psykologsamtaler til ældre omfatter individuelle samtaleforløb med en psykolog. I udgangspunktet tilbydes op til otte samtaler.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.