dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Tidligere direktør for Finanstilsynet, Eigil Mølgaard - nu i ældrerådet i Furesø.

Ældre er gode demokrater

Det er ofte ressourcestærke, erfarne kandidater, der stiller op til ældrerådene - og i 86 kommuner er der ældrerådsvalg i dette efterår
30. OKT 2013 10.56

Tidligere byrådsmedlemmer og erfarne demokratiske aktører er ofte at finde på stemmesedlerne til landets ældreråd. Det er ofte ressourcestærke, erfarne kandidater, der har været aktive i politik eller større organisationer, inden de stiller op. Det gælder for eksempel tidligere radiorådsformand Jørgen Kleener, og tidligere direktør for Finanstilsynet og konservativt byrådsmedlem Eigil Mølgaard, der netop er valgt til ældrerådet i henholdsvis Bornholm og Furesø Kommune, lyder det fra Danske Ældreråd.

Formand for Danske Ældreråd Bent Rasmussen, glæder sig over, at borgere over 60 år er meget aktive deltagere i demokratiet:
- Det glæder mig, at 80 pct. af 60-80-årige stemte ved sidste kommunalvalg. Ældrerådene spiller en vigtig rolle, når vi skal sikre borgerinddragelse og styrkelse af det lokale demokrati, også for ældre borgere.

I 2009 var valgdeltagelsen til ældre-/seniorrådsvalgene 67 pct. ved fremmødevalg og 52 pct. ved brevafstemning.

I 86 kommuner er der ældrerådsvalg i dette efterår.

En undersøgelse foretaget af Danske Ældreråd viser, at både politikere, forvaltningsmedarbejdere samt ældrerådsformænd mener, at ældreråd i høj eller nogen grad har indflydelse på politiske udvalgs beslutninger.
Ældrerådene er ofte tidligt involveret i beslutningsprocesserne, og er gode til at samarbejde - både med politikere og forvaltninger samt med kommunale bruger-/pårørenderåd og handikapråd.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aeldre-er-gode-demokrater

GDPR