AARHUS: Et halvt hundrede boligenheder under Sundhed og Omsorg i Aarhus skal risikovurderes. Det sker, efter at der ved den årlige stikprøvekontrol af vandet i kommunen, er fundet en række tilfælde af for høje koncentrationer af legionellabakterien, som kan være særligt farlig for personer, der i forvejen har svækket immunforsvar, skriver JP Aarhus.
I løbet af foråret er der taget otte vandprøver under magistratsafdelingen, som er ansvarlig for sundheds- og ældreområdet i Aarhus, og i tre af dem er der fundet en mængde af legionellabakterien, der falder i kategorien 'meget høj'. Det er i overkanten, mener bygningschef under Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Marianne Weberg, som har iværksat en screening af de resterende boligenheder for at undersøge behovet for flere kontrolprøver end de otte, der er aftalt med kommunens task force for legionella.
- Der er ikke nogen, der er blevet syge af det, men når man først har nogle høje koncentrationer i vandet, så er der en risiko. Det skal vi undgå. Vi har jo trods alt borgere, der er svage, og mange kan være lungesvage. Derfor reagerer vi med et badeforbud og får løst situationen, siger Marianne Weberg.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.