ODDER: På den østjyske ø Tunø er man gået til kamp mod Odder kommune for at få forbedret hjemmehjælpen for øens ældre borgere. Som det er i dag, er det nemlig ikke muligt at få døgnpleje til dem, der har behov for hjælp. Det skriver DR Østjylland.
Det betyder, at ældre på Tunø kan komme til at tilbringe deres sidste tid på fastlandet langt væk fra der, hvor de har levet det meste af deres liv. Derfor har Sundhedsgruppen på øen rejst en tilsynssag mod Odder Kommune overfor Ankestyrelsen.
Tunø har fået mod på at kæmpe kampen mod Odder kommune, fordi der tidligere i år var en sag på Fejø i Smålandsfarvandet ved Lolland. Her kunne en døende mand ikke få hjælp af Lolland kommune. I den sag udtalte Ankestyrelsen, at øboerne på Fejø skal have samme serviceniveau som på fastlandet.
Der bor 118 indbyggere på Tunø og over halvdelen af tunboerne er over 75 år, så det er en problemstilling som trænger sig på. I Odder kommune mener de dog, at man ikke gør noget forkert.
- For nogle år tilbage havde vi en lignende, hvor tilsynet gav os ret. Hvis vi havde en sygeplejerske og en hjemmehjælper til at bo på øen, så havde vi egentlig opfyldt det som styrelsen ville have, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Niels Rosenberg (K).
Det er nu op til Ankestyrelsen at afgøre, om der er hold i klagen, så Odder Kommuner fremover skal ændre servicen for de ældre på Tunø.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.