
ÆRØ: Lukningen af to asylcentre for uledsagede flygtningebørn på Ærø har ramt arbejdsløsheden i kommunen hårdt, fortæller DR Fyn. I alt arbejdede omkring 50 mennesker på de to centre, heraf 38 ærøboere, der har måttet stille sig i køen af ledige.
Øens jobcenterchef Marianne Vitus fortæller, at de 38 ledige har medført, at antallet af folk på dagpenge og kontanthjælp på øen er steget med 26 pct. og det er 'et stort antal' for en lille kommune, forklarer hun.
Centrene lukkede som følge af at operatøren, Langeland Kommune, mistede tilladelsen til at drive asylcentre for børn, og borgmester Jørgen Otto Jørgensen frygter nu, at det kan ramme omsætningen på øen og at den stigende ledighed kan betyde, at nogle bliver nødt til at flytte fra øen, 'fordi det ikke lige sådan er at se jobs på Ærø'. Kommunen har hidtil haft en meget lav ledighed.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.