dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Aftale indgået mellem pædagoger og KL

OK13 Pædagoger får en smule mere i pension, og studerende stiger i løn
22. FEB 2013 12.36

En forhøjelse af pensionen med 0,21 pct., så pædagoger nu sparer 13,98 pct. af lønnen op. Det er, hvad BUPL og KL blev enige om, da de afsluttede forhandlingerne om pædagogernes overenskomst, oplyser BUPL

I forvejen havde KL meldt ud, at der ud af den samlede overenskomstramme på 2,62 pct. over to år ville være 0,25 pct. til forhandlingerne med organisationerne.

- Den samlede økonomiske ramme, vi har forhandlet inden for, har ikke givet os de store muligheder. Vi har valgt at bruge rammen på pensionsformål, siger BUPL's formand Henning Pedersen.

Desuden bliver ATP-satsen forhøjet fra sats F til sats A, og de pædagogstuderende får en lønstigning på 0,25 pct.

Kompetencefond på vej
Derudover indeholder forliget også en aftale om, at parterne kan forhandle skolepædagogernes arbejdstidsregler, så reglerne giver hensigtsmæssige rammer for pædagogernes arbejde i skolen, når folkeskolereformen kommer.

Der er også afsat penge til at lave en kompetencefond, men de endelige rammer er endnu ikke forhandlet på plads.

Der er også aftalt nogle projekter, der handler om udvikling af faglighed, kvalitet og arbejdsmiljø. Projekterne handler om inklusion, forbedring af arbejdsmiljø, lærer-pædagog-samarbejde, den professionelle pædagog på 0-2 års området og pædagogers mulighed for at gå fra deltid til fuldtid.

Men der er også nogle ting, der ikke blev aftalt, påpeger Henning Pedersen:
- Vi har afvist KL's krav om at udstyre souschefer og afdelingsledere med egen forhandlingsret i forhold til den lokale løndannelse, og vi har sagt nej tak til KL's forslag om at forhøjelsen af pensionsbidraget kan veksles til løn.

Tilfredshed hos BUPL
På baggrund af den snævre ramme for forhandlingerne på 0,25 pct. er det et fornuftigt resultat, pædagogerne har opnået, vurderer Henning Pedersen.

- Med pensionsforhøjelser har vi fortsat den opbygning af pensionsindbetalingerne, som vi påbegyndte ved OK-forhandlingerne i 2011. Med etableringen af en kompetencefond for pædagoger har vi taget et lille skridt i forhold til at skabe bedre muligheder for pædagogers efter- og videreuddannelse, siger Henning Pedersen.

Mandag den 25. februar skal BUPL og KL forhandle lederoverenskomsten på plads.

sf

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aftale-indgaaet-mellem-paedagoger-og-kl-1

GDPR