KØBENHAVN: Det bliver ikke Københavns Kommune, der lukker døren til den omdiskuterede og hurtigt voksende udlejningstjeneste Airbnb, som turister i tusindtal bruger til at finde et sted at bo i byen. For modsat andre millionbyer, hvor tjenesten er blevet sparket på byporten eller er blevet underlagt skarpe regler, er stigende boligpriser og pressede hoteller ingenlunde et problem i København. Det konkluderer et notat, som kommunens Økonomiforvaltning har udarbejdet ifølge Berlingske Business.
'Den danske boligregulering gør, at man modsat i Berlin har bopælspligt (...). Dette vurderes at være et afgørende forhold for, at det københavnske boligmarked ikke har samme udfordring som i Berlin,' lyder det i notatet.
Sidste år brugte godt 400.000 mennesker fra alle dele af kloden Airbnb til at gæste Danmark. I gennemsnit indbragte det udlejerne 14.000 kroner i indtægt, oplyser tjenesten.
Læs hele historien hos Berlingske Business her.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.