Kommunernes største udfordring :
Hvordan får vi velfærdsteknologi til at fungere i hverdagen?

Selv om næsten alle danske kommuner ser velfærdsteknologi som en forudsætning for at fastholde velfærdsniveauet, kæmper de fortsat med at få teknologierne til at fungere i praksis. 

Det viser årets undersøgelse Velfærdsteknologi i de danske kommuner 2025, som har samlet svar fra 81 af landets kommuner. Bag undersøgelsen står CareNet og Danish.Care. 

Over halvdelen af kommunerne - 50,6 pct. - peger på implementering i praksis som den største barriere for at indfri potentialerne i velfærdsteknologi. Dermed er implementering for femte år i træk den mest markante udfordring.

Netop implementeringens udfordringer er også et hovedtema til årets store konference Velfærdsteknologi anno 2025 i Odense. Her bliver undersøgelsens resultater vendt af blandt andre Monica Andersen, afdelingsleder for velfærdsinnovation i Københavns Kommune, og Louise Weilkop, kvalitets- og innovationschef i Aalborg Kommune.

Også ældreminister Mette Kierkgaard (M) anerkender udfordringerne:

- Implementering og skalering er de største udfordringer. Det er også derfor, at vi i regi af ældrereformen har nedsat et partnerskab, der skal være med til at løse opgaven. Vi forventer, at der inden jul kommer en national strategi for velfærdsteknologi, der skal hjælpe med nogle af de mere strukturelle udfordringer, siger hun i en videohilsen. 

Blandt de øvrige store barrierer nævner kommunerne juridiske problemstillinger som GDPR og dataindsamling samt økonomi. 

Tid og organisering er afgørende

Hele 98,7 pct. af respondenterne vurderer desuden, at mangel på tid er en reel barriere for at implementere og udbrede velfærdsteknologi. Flere ledere og medarbejdere er så pressede, at indførsel, oplæring og og forankring af velfærdsteknologi ofte ryger bagerst i køen. 

- 20 pct. af implementeringen handler om selve teknologien, de resterende 80 pct. handler om organisationen. Det kræver nemlig både tid, vedholdenhed, meningsdannelse, ledelse og ikke mindst tålmodighed, forklarer Louise Weilkop.

Ordlyden er den samme i undersøgelsen, hvor kommunerne peger på, at implementering skal ske hele vejen gennem organisationen. 

Fire ud af ti kommuner vurderer, at velfærdsteknologi kun i nogen grad har indfriet sit potentiale, mens knap halvdelen svarer i mindre grad. Kun 6,3 pct. oplever, at potentialet er indfriet i høj grad.

Alligevel er optimismen intakt. 

Hele 97,6 pct. mener, at det er vigtigt at lykkes med velfærdsteknologi for at kunne fastholde det kommunale velfærdsniveau, og næsten lige så mange - 96,3 pct. - forventer, at deres kommune vil øge indsatsen de kommende år.

Det skyldes bl.a., at mangel på personale i omsorgsfagene fortsat er en realitet i landets kommuner: 70 pct. af kommunerne oplever udfordringer med rekruttering, og over 90 pct. overvejer at bruge mere teknologi for at afhjælpe personalemangel.

- Vi har kæmpestore forhåbninger til, at teknologien skal redde os. Der er ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, om velfærdsteknologi er en del af løsningen - alle ved, det er nødvendigt, siger Monica Andersen.

Et stort, uforløst potentiale

Mange kommuner oplever allerede resultater: 90 pct. vurderer, at de i nogen eller mindre grad har formået at frigøre arbejdskraft gennem velfærdsteknologi - et markant fremskridt sammenlignet med sidste år.

Blandt de mest arbejdskraftfrigørende teknologier nævnes skærmteknologi, medicinrobotter, digitale genoptræningsløsninger og sensorteknologi til monitorering.

Selv om kommunerne fortsat oplever barrierer, er der en klar tro på, at teknologien kan gøre en forskel. Samtlige respondenter - 100 pct. - vurderer, at eksisterende teknologier allerede har potentiale til at gøre en afgørende forskel på sundheds- og omsorgsområdet.