KL har i dag indgået forlig med Akademikernes Centralorganisation (AC) om ny overenskomst for de næste to år for bl.a. arkitekter, bibliotekarer, magistre, psykologer samt jurister og økonomer, der er beskæftiget i kommunerne - i alt ca. 14.000 ansatte, omregnet til fuldtidspersoner.
Dermed er akademikerne den første gruppe på det kommunale arbejdsmarked, hvor løn- og ansættelsesvilkår for de næste to år er faldet endeligt på plads.
Aftalen indebærer pensionsforbedringer over de næste to år på 0,32 pct. Det kommer oven i de lønforbedringer, som er en del af aftalen mellem KL og forhandlingsfællesskabet KTO, der blev indgået i lørdags. Hvis aftalen bliver godkendt af begge parter, kan den træde i kraft med virkning fra 1. april 2013 og to år frem, oplyser KL.dk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.