De ringe resultater af uddannelsesaktivering dækker over, at aktiveringen typisk fastholder de aktiverede længere tid i ledighed. Og at selve uddannelseseffekten - ved en stærkere arbejdsmarkedstilknytning - sjældent er stærk nok til at opveje fastholdelseseffekten. Der er derfor også generelt tegn på, at øget uddannelsesvarighed ikke forbedrer beskæftigelsesmuligheden, og samtidigt har tendens til at forlænge fastholdelseseffekten, det skriver Agenda.
Samtidigt tyder beregninger på, at uddannelsesaktiveringen er forbundet med et decideret samfundsøkonomisk tab. Dette skyldes bl.a., at uddannelsesaktivering er et relativt omkostningstungt instrument sammenlignet med privat løntilskud, virksomhedspraktik og samtaler. Faktisk er privat løntilskud ikke blot det stærkeste instrument, men også det mest omkostningseffektive instrument.
Uddannelsesaktivering spænder over en bred vifte af aktiveringsformer. Det kan være arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), gymnasiale uddannelser, læse-, regne- og skriveuddannelser. Dertil kommer erhvervskompetencegivende uddannelser, som erhvervsuddannelser (EUD), korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Dog vil der typisk være tale om enkelte fag på de videregående uddannelser.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
