dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Aleris skal drive plejecenter i Haderslev

KORT NYT
16. DEC 2015 6.46

HADERSLEV: Plejefirmaet Aleris Omsorg A/S skal fra 1. april 2016 stå for driften af Hiort Lorenzen Plejecenter i Haderslev, har Haderslev Byråd besluttet. Plejecentret har 58 beboere, og de nuværende medarbejdere vil alle få tilbudt at fortsætte hos Aleris.

- Det er første gang, at vi indgår aftale med en privat leverandør på dette område, og vi tror, at Aleris kan tilbyde noget, som vi ikke kan i dag. Vi vil gerne være med til at vise andre muligheder for, hvordan man kan drive et plejecenter på private hænder, siger formanden for Haderslevs voksenudvalg, Holger Mikkelsen (V).

Beslutningen om at sende driften af Hiort Lorenzen Plejecenter i udbud blev taget i foråret 2015. Der kom fire tilbud, heriblandt kommunens eget bud. Aleris er valgt ud fra en vægtning på 50 pct. på kvalitet, 35 pct. på pris og 15 pct. på samarbejde og udvikling. Aleris driver i forvejen plejecentre i Gilleleje, Græsted, Saltum, Fjerritslev og Solrød Strand.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aleris-skal-drive-plejecenter-i-haderslev

GDPR