Regeringen har indgået en bred politisk aftale med V, DF, K og LA om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. En reform, der tager udgangspunkt i, at alle mennesker med den rette hjælp kan udvikle sig og komme tættere på et arbejde. Aftalen skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, lyder det fra beskæftigelsesministeriet.
Helt centralt i aftalen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU'en. Unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, vil dog kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse som i dag. Samtidig bliver der med aftalen skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne samt unge med en uddannelse, som bygger på, at de, der kan arbejde, skal i arbejde, og de, der har behov for hjælp, skal have en bedre indsats end den, de får i dag.
• Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
• Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
• Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
• Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
• Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning - også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
• Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
• Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder - have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
• Særligt udsatte skal også have en indsats
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
• Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
• Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.
Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.
Det skønnes, at reformen vil betyde, at 1.000 flere personer kommer i uddannelse i 2014, mens uddannelseseffekten vurderes at være 2.700 personer i 2015, 4.200 personer i 2016 og 4.600 personer i 2017.
Det skønnes, at reformen vil betyde, at 3.100 flere personer kommer i arbejde i 2014, mens beskæftigelseseffekten vil være 3.500 personer i 2015, 3.300 personer i 2016 og 4.200 personer i 2017.
Kontanthjælpsreformen vurderes at styrke samfundsøkonomien med godt ½ milliard kroner i 2014, cirka 1,1 milliarder kroner i 2015, cirka 1 milliard kroner i 2016, godt 1,1 milliarder kroner i 2017 og godt 1,2 milliarder kroner i 2020.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
