dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Ambassadører sætter fleksjobberne i sving

Mariagerfjord Kommune har ansat to fleksjobambassadører, der siden starten i april har skabt 50 nye fleksjob-åbninger
24. MAJ 2013 10.26

MARIAGERFJORD: Kommunen har med baggrund i regeringens politiske aftale om 'Flere i fleksjob' ansat to fleksjobambassadører, der sammen med de øvrige medarbejdere på fleksjobområdet skal skabe fokus omkring de nye og forbedrede muligheder for at ansætte en fleksibel medarbejder.

Indsatsen begyndte den 4. april og her knap to måneder senere er status, at fleksjobambassadørerne har været i telefonisk kontakt med cirka 200 lokale virksomheder og besøgt 100. Det har resulteret i 50 nye fleksjob-åbninger.

Reglerne omkring ansættelse er, at virksomheden betaler fleksjobberen løn for det arbejde, han eller hun udfører. Lønnen bliver suppleret med et fleks-løntilskud, som kommunen udbetaler direkte til fleksjobberen. Så hvis en virksomhed ansætter en fleksjobber 20 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 50 procent, skal virksomheden betale for 10 timers arbejde. Dermed skal der ikke bruges mere tid på administration, end man skal med øvrige ansatte.

- Det giver fx mulighed for at få løst de opgaver i virksomheden, som ellers ikke kan bære en fuldtidsstilling, forklarer Iben Kofod, der er én af kommunens to ambassadører.

Under virksomhedsbesøgene gør ambassadørerne meget ud af at forklare, at en fleksjobber er som enhver anden medarbejder. Den enkelte har selvfølgelig nogle skånebehov, der skal tages hensyn til, fx er en fleksjobber sjældent ansat på fuld tid. De kan fx arbejde 3, 12 eller 25 timer om ugen afhængigt af, hvor meget de kan holde til.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ambassadoerer-saetter-fleksjobberne-i-sving

GDPR