dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Lytteundersøgelse:
Anbragte unge ønsker hjælp fra kommunerne

En undersøgelse belyser, at anbragte unge gerne vil have hjælp angående skiftende rådgivere og kontakt til søskende.
25. AUG 2025 15.49

Anbragte unge savner inddragelse, hjemlighed og kontinuitet.

Det belyser De Anbragtes Vilkår, der har foretaget en lytteundersøgelse, hvor de med peer-interviews belyser de problemer og emner, der optager anbragte unge. Størstedelen af de unge er anbragt i hybler og egen bolig, men flere oplevelser og andre boligsituationer er også repræsenteret.

De unge giver udtryk for, at skiftende rådgivere og kontaktpersoner er årsag til en stor utryghed. De ønsker kontinuitet og tid, så relationerne kan blive langvarige og tætte. Lige nu oplever de den type relationer som værende sparsomme og upersonlige, hvilket har konsekvenser for deres fremtid.

- Hver gang man får en ny kontaktperson eller en ny socialrådgiver, så skal de lige have ens historie fra ny. Så det blev aldrig sådan, hvad er næste step for mig? Fordi jeg så skulle reintroducere mig selv og forklare mig selv på ny, forklarer en af de unge.

Kommunerne har også indflydelse på en anden stor del af de unges liv, nemlig deres søskende. De unge vil gerne have hjælp fra kommunerne til at holde kontakten med deres søskende, som ellers kan være meget svært. Her er det specifikt rammerne for, at de kan lave noget hyggeligt sammen, som er et stort ønske blandt interviewpersonerne.

Nogle af de samme problemer er for nyligt blevet belyst i en rapport fra Børnerådet. Her er den helt store genganger også, at børnene ønsker langvarige relationer og tryghed.

JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/anbragte-unge-oensker-hjaelp-fra-kommunerne

GDPR