
MIDTJYLLAND: Beskæftigelsesankenævnet ved Statsforvaltningen Midtjylland har grebet seks af regionens kommuner i omfattende fejl i sager, hvor de har stoppet udbetaling af kontanthjælp til borgere, der sagde nej til et beskæftigelsestilbud. 80 sager er gennemgået og der er fundet væsentlige mangler i 95 pct. af sagerne, oplyser Statsforvaltningen.
Undersøgelsen har omfattet 80 sager fra seks af regionens kommuner, og undersøgelsen viser, at afgørelsen i 95 pct. af sagerne ville være blevet ophævet, hvis sagerne var blevet indbragt for Beskæftigelsesankenævnet.
I 71 pct. af sagerne har borgeren ikke før afvisningen af tilbuddet fået tilstrækkelig vejledning om konsekvenser ved udeblivelse m.v. Dette resultat er påfaldende, blandt andet fordi Ankestyrelsen fandt en mindre andel af fejl vedrørende opfyldelse af vejledningskravet i sin praksisundersøgelse fra januar 2011 om sanktioner.
I 42 pct. af sagerne foreligger der ikke et åbent beskæftigelsestilbud for borgeren. Denne betingelse for at standse kontanthjælpen er væsentlig, fordi adgangen til at møde frem i det åbne tilbud er afgørende for borgerens mulighed for at få genoptaget hjælpen.
Endelig var der i 35 pct. af sagerne ikke tale om så omfattende udeblivelser, at det kunne betragtes som en afvisning af beskæftigelsestilbuddet.
Praksisundersøgelsen skal forelægges for kommunalbestyrelsen i de seks deltagende kommuner. Det er herefter op til kommunen at foretage det nødvendige for at sikre, at lovgivningen fremover overholdes.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.