ALBERTSLUND / BRØNDBY: En 47-årig pædagogmedhjælper og spejderleder er blevet tiltalt for voldtægt og andre overgreb mod 28 børn. Overgrebene er ifølge anklageskriftet sket i en institution i Albertslund og et spejderhus i Brøndby.
Anklageskriftet i sagen er mandag blevet offentliggjort, og ifølge det blev flere af overgrebene i daginstitutionen begået på puslebordet. Her blev børnene forulempet seksuelt og filmet.
Efterforskningsleder Ole Nielsen bekræfter over for Ritzau, at politiet under efterforskningen har fundet de videoer og billeder, som manden er anklaget for at have taget.
Flere af de 28 børn er ifølge anklageskriftet blevet udsat for flere krænkelser. I anklageskriftet er der rejst tiltale for både voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelse.
Derudover er der rejst tiltale for besiddelse af 10.721 børnepornografiske billeder og 1472 børnepornografiske videoer.
Det fremgår af anklageskriftet, at man vil gå efter en dom til forvaring, altså frihedsberøvelse på ubestemt tid, som er begrundet i den tiltaltes farlighed.
I Albertslund Kommune, som daginstitutionen hører under, selv om den har postadresse i Glostrup, har børnedirektør Kristina Koch Sloth tidligere oplyst, at man ikke har haft nogen mistanke mod manden, som har en ren straffeattest.
I den forbindelse oplyste hun også, at ledelsen på institutionen blev fritaget for tjeneste indtil videre.
Opdateret kl. 16.07: I rubrikken er 'voldtog' ændret til 'krænkede'. Godt nok er der i juridisk forstand tale om voldtægt, men ændringen sker for at forebygge misforståelser.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.