dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Antal fædrehoteller halveret i Aarhus

KORT NYT
9. APR 2015 9.39

AARHUS: En særlig indsats for at komme de såkaldte fædrehoteller med helt op til 10 registrerede beboere til livs har halveret andelen af overbefolkede lejligheder, fremgår det af en ny evaluering af et samarbejde mellem Aarhus Kommune og byens boligforeninger om at bekæmpe det sociale bedrageri, skriver Jyllands-Posten.

Socialt bedrageri i forbindelse med én proformaflytning koster i gennemsnit  kommune- og statskassen 100.000 kr. årligt, hedder det sig i notatet. Siden 2013 har kontrolgruppen hos afdelingen for Kultur og Borgerservice samarbejdet med boligforeningerne i Gellerup og Bispehaven om, at kommunen adviserer boligforeningerne, når der er tilknyttet flere beboere, end de pågældende lejligheder har værelser til. Herefter kan boligforeningen kræve, at lejeren får styr på forholdene eller smide denne ud. Dette samarbejde var så succesfuldt, at byrådet udvidede det til at omfatte alle byens boligforeninger på nær én, og evalueringen kan konstatere, at antallet af overbefolkede lejligheder i løbet af 2014 er faldet fra 601 til 310.

- Ikke bare Aarhus, men også resten af landet bør gøre ordningen til fast praksis. Det er forebyggende og sparer samfundet for skattekroner, siger rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/antal-faedrehoteller-halveret-i-aarhus

GDPR