Undervisningsministre fra EU-landene mødes tirsdag i Paris for at tale om, hvordan man gennem uddannelsessystemerne kan forebygge, at børn og unge bliver radikaliseret. Den danske undervisningsminister Christine Antorini (S) deltager også i ministermødet og tager inden selve mødet på besøg på en kommuneskole i Paris, der har arbejdet intenst med antiradikalisering.
Mødet kommer på baggrund af terrorangrebene i Paris mod satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar i år. Sidste måneds terrorangreb i København har medført, at der også i Danmark er kommet fornyet fokus på at bekæmpe radikalisering blandt landets unge.
Mødet i Paris er arrangeret af den franske undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem i samarbejde med den lettiske EU-formand Marite Seile samt EU-kommissær for uddannelse og kultur Tibor Navracsics.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.