dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Kåre Viemose / Ritzau Scanpix

Antropologi skal forbedre ældres livskvalitet

Fagpersonale skal sendes på feltarbejde og følge ældre rundt i systemet. Det skal give nye idéer til personalet.
16. JAN 2018 11.56

THISTED / FAABORG-MIDTFYN / HORSENS: Projektet 'Sikkert Seniorliv' vil bruge antropologi til at hjælpe ældre som kæmper med psykiske problemer. Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed lever ti pct. af alle ældre med en depression.

Samtidigt viser undersøgelser, at kun få af dem får den behandling, de skal bruge. Det skal afhjælpes ved at sende fagpersonale ud og følge de ældre i deres hverdag, skriver Viden På Tværs.

Udover Dansk Selskab for Patientsikkerhed indgår de tre kommuner Thisted, Faaborg-Midtfyn og Horsens samt Center for Sund Aldring og Trygfonden som samarbejdspartnere i projektet.

- Når man som fagperson følger en borger rundt i systemet, kan man dels forsøge at sætte sig ind deres livsverden. Dels kan man få en større forståelse for de mange forskellige fagligheder, der spiller sammen i behandlingen af for eksempel ældre. Begge dele kan være en øjenåbner for fagpersonalet, og det kan give dem idéer til, hvordan de løser deres kerneopgave bedre, fortæller projektleder Anne Weber til Viden På Tværs.

Projektets deltagere skal i løbet af de kommende år udvikle konkrete løsninger, som skal være med til at forbedre de ældres livskvalitet og forhindre aldersdepressioner. Det kan blandt andet være ved at etablere samarbejder med apoteker, lærer pårørende om tegn på aldersdepression og holde lokale informationsmøder.  

jlb

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/antropologi-skal-forbedre-aeldres-livskvalitet

GDPR