dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Assens indfører 15-skala-model på specialområdet

Modellen opererer med 15 forskellige behovsniveauer, der i kombination med individuel vurdering, kan 'måle' behovet for hjælp
21. DEC 2012 14.15

ASSENS: Assens Kommune indfører nu en ny tildelingsmodel på det specialiserede område, som har fået navnet Ressourcemodel Social Assens. Modellen sikrer en direkte kobling mellem en individuel vurdering af den enkelte borgers behov og så de 15 forskellige behovsniveauer, som modellen består af. I forbindelse med opfølgning på borgernes handleplaner bliver borgeren indplaceret på et af de 15 niveauer afhængig af den enkelte borgers behov for hjælp.

Henrik Hansen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget siger:

- Den store ændring ligger i, at vi forlader institutionskulturen i Assens Kommune og går over til bosteder, hvor beboerne har deres egne boliger. Modellen har nu været i høring, og meldingen i høringssvarene er, at man ser positivt på den nye model og er glad for den yderligere inddragelse af brugere og pårørende, der ligger i tanken omkring at udvide det eksisterende dialogforum, siger Henrik Hansen. 

Han understreger dog også, at der er lidt bekymringer i høringssvarene i forhold til, om det går for hurtigt med at implementere og blive klar til at arbejde efter ressourcemodellen.

Modellen er i sin grundform blevet afprøvet med succes i en lang række andre kommuner. I forbindelse med udviklingen af modellen har repræsentanter for beboere og pårørende fra de forskellige bosteder samt andre interessenter været involveret i arbejdet.

lcl

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/assens-indfoerer-15-skala-model-paa-specialomraadet

GDPR