dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto

Asylansøgere er altid uventede gæster

Det store antal asylansøgere fra Syrien og Eritrea stiller p.t. store krav til kommunernes evne til at arbejde hurtigt

NORDDJURS: Det gik alt for hurtigt med planlægningen, da Norddjurs Kommune sagde ja til at huse 150 asylansøgere i det tidligere plejehjem i Rimsø. I forhold til borgerne i Rimsø, som kun tæller omkring 120 mennesker i alt, ville et rykind på 150 asylansøgere være for stor en mundfuld. Derudover ville det kræve en ny landzonetilladelse, hvis byen pludselig skulle vokse til dobbelt størrelse.

-  Det er nu, de her mennesker har brug for et sted at være, og derfor kan man ikke bare vente flere måneder med at få gang i planlægningen. Og vi har måttet sande, at det er gået lidt for stærkt, vi havde simpelthen overset, at der ikke kunne være 150 mennesker i Rimsø, siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør til dknyt.

Kommunaldirektøren anerkender vigtigheden i at have borgerne med på råd, men fastholder også, at flytningstrømme ikke kan planlægges, og derfor må man som kommune nogle gange handle for at hjælpe.

- Vi får kritik fra borgerne for mangel på varsel, men vi ville jo ikke vide, hvad vi skulle sige, fordi tingene sker fra den ene dag til den anden. På den anden side er vi jo heller ikke interesserede i at gennemtrumfe det her henover hovedet på borgerne og så tage skraldet bagefter. Reglerne skal være på plads, og derfor har vi revurderet vores beslutning, siger Jesper Kaas Schmidt.

Norddjurs arbejder nu ud fra en plan om, at det tidligere plejecenter kan huse 30-50 asylsansøgere, som svarer til det antal pladser, der i sin tid var på plejecenteret. Det er fortsat uvist, hvor mange asylansøgere Norddjurs skal huse i alt, men Jesper Kaas Schmidt fortæller til dknyt, at det meget vel kan blive flere end de 150, man allerede har sagt ja til at huse i kommunen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/asylansoegere-er-altid-uventede-gaester

GDPR