LANGELAND: Hos Langeland Kommune, der under samlebetegnelsen Asylcenter Holmegaard driver 17 asylcentre rundt om i landet, har man fået flere henvendelser fra bekymrede ansatte. Derfor har centerledelsen nu taget konsekvensen og indkøbt 10 stiksikre veste.
- Nogle medarbejdere har rettet henvendelse, fordi de nogle gange har følt sig utrygge. Der har været nogle verbale trusler, som de har været bekymrede for, kunne have ført til mere, siger Ulrik Pihl, der er centerleder på Asylcenter Holmegaard, til Berlingske.
Han understreger, at de verbale trusler ifølge kommunens oplysninger endnu ikke har udviklet sig til farefulde situationer, hvor en stiksikker vest havde kunnet gøre en forskel, men samtidig også at personalet ikke skal gå rundt med vestene til dagligt.
Vestene kan for eksempel blive nyttige ved svære samtaler med beboere, som kan være udadreagerende og truende, og hvor personalet vurderer, at snakken kan udvikle sig i en farlig retning, nævner Ulrik Pihl, der også fremhæver, at 'vi opfordrer på ingen måde vores personale til at gå ind og tage del i en fysisk konflikt. Vi skal forsøge at tale os ud af det rent verbalt og ellers hellere trække os. Og så er det sådan set en politiopgave og klare de problematikker, der opstår'.
Foreløbig har der ifølge centerlederens oplysninger endnu ikke været tilfælde, hvor personalet har hevet vestene frem. Ifølge Berlingske Research er Asylcenter Holmegaard det eneste center, der har investeret i de stiksikre veste.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.