SILKEBORG / MIDTJYLLAND: Silkeborg Kommune ejer bygningerne, og byrådets økonomi- og erhvervsudvalg har netop sagt god for at indgå en lejeaftale med Udlændingestyrelsen:
- Regionen vil ikke længere bruge bygningerne, men det vil Udlændingestyrelsen måske, og vi er indstillet på at tage vores del af ansvaret for at huse de mange mennesker, som for tiden kommer til Danmark, på flugt fra krig og terror, siger borgmester Steen Vindum (V).
Repræsentanter for Udlændingestyrelsen kommer i denne uge på besøg for at kigge på Oustruplund. Ender det med underskrevet lejeaftale, vil Udlændingestyrelsen indkvartere omkring 250 asylansøgere i Oustruplund plus pavilloner på grunden. Lejeaftalen gælder fra 1. februar, men der skal byggesagsbehandles, inden centret kan åbne
- I så fald vil vi vil sammen med Udlændingestyrelsen holde informationsmøde i god tid, inden centret åbner, men vi ved ikke med sikkerhed, om der stadig er brug for et nyt asylcenter, siger direktør i Silkeborg Kommune Leif Sønderup, som står for forhandlingerne med Udlændingestyrelsen.
Antallet af asylansøgere falder nemlig kraftigt. Mens der i september kom 3.000, er der den seneste måned kommet 500. Silkeborg modtog i 2014 140 flygtninge og forventer flere i år. Det er flygtninge, som allerede har fået asyl. De skal integreres og bo i kommunen i mindst tre år.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.