De mange nytilkomne flygtninge i Danmark er en god forretning for de kommuner, der vælger selv at drive flygtningecentre. Centrene skaber nemlig nye job og holder liv i skoler, børnehaver og hos lokale handlende i udkantskommuner, skriver Ugebrevet A4.
Mens Jammerbugt Kommune driver 11 asylcentre i Jylland, står Langeland Kommune for ni asylcentre fordelt på Langeland, Fyn, Ærø og Jylland. Ifølge Katrine Syppli Kohl, der er Ph.D.-stipendiat ved Københavns Universitet og forsker i Danmarks forvaltning af asylansøgerne, bidrager flygtningcentrene til en sundere lokal økonomi.
- Asylcentrene skaber lokale arbejdspladser til for eksempel pædagoger og lærere, og derved får man skatteindtægter til kommunen. Samtidig kan lokale håndværkere være beskæftiget med at renovere bygningerne, og det lokale supermarked kan måske overleve, fordi der pludselig er 200 nye beboere i landsbyen, siger hun.
Tidligere stod Røde Kors for de danske asylcentre, men siden 2001 har kommuner også kunnet byde ind. Det gjorde den daværende Brovst Kommune. I dag driver Jammerbugt Kommune fire asylcentre indenfor kommunegrænsen og syv asylcentre andre steder i Jylland. Og det har vist sig at være en rigtig god forretning. Kommunen har nemlig et lille økonomisk overskud ved at drive centrene, der samtidig bidrager til at skabe arbejdspladser.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
