
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik til valg på at indføre nulvækst i den offentlige sektor. Men det mål er han meget langt fra at indfri, viser Økonomisk Redegørelse, som beskriver regeringens forventninger til dansk økonomi.
I stedet vil væksten i det offentlige forbrug lande på 0,8 pct. næste år, fremgår det af Økonomisk Redegørelse, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) netop har offentliggjort. Det er blandt andet stigende udgifter til asylansøgere, som får regnestykket til at vælte for V-regeringen.
Ud af en stigning på 0,8 pct. går de 0,5 pct. til det, man normalt tænker på ved offentlig forbrug - eksempelvis bedre behandling eller dyrere medicin på sygehuse. De sidste 0,3 pct. går til øgede asyludgifter.
Pengene til asyludgifterne bliver taget af udviklingsbistanden, og da udviklingsbistanden ikke regnskabsmæssigt tæller med i det offentlige forbrug, vil det offentlige forbrug i teknisk forstand stige, når pengene i stedet bruges til asylansøgere i Danmark.
Det nye tal kommer få uger efter, at regeringen fik sin finanslovaftale i hus med partierne i blå blok. I den forbindelse opjusterede regeringen antallet af asylansøgere fra 15.000 til 25.000 i 2016.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.