Morten Carlson omkom søndag i en tragisk eneulykke, oplyser Landsforeningen Autisme.
Gennem sit voksne liv har Morten været dybt engageret i autismesagen og mennesker med handicap generelt. Han har senest været drivkraft i opbygningen af verdens bedst tilgængelige bygning, der huser en række handicaporganisationer.
Som producent i DR og senere som chef i produktionsselskaber, har han stået i spidsen for afviklingen af hundredvis programmer, events og festivaler.
Alle, der har mødt Morten, er blevet smittet af hans varme personlighed, store omsorg for andre, hans kreative væsen og positive tilgang til livet. Han vil blive savnet forfærdeligt.
Morten blev 54 år og efterlader sig kone, tre voksne sønner og et barnebarn. Bisættelsen finder sted på Vestre Kirkegårds Nordre Kapel store sal fredag den 22. februar, kl. 14.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.