dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ballerup og Furesø sammen om klagenævn

Mere effektive nævn med større ekspertise fra årsskiftet
11. DEC 2013 12.57

BALLERUP / FURESØ: Fremover skal borgere i Furesø Kommune sende deres klage til et nyt fælles nævn for Ballerup og Furesø kommuner. Byrådet har nemlig besluttet at oprette et fælles Beboerklagenævn og et fælles Huslejenævn for Furesø og Ballerup Kommune med virkning fra den 1. januar 2014.

De fælles nævn får samlet administration og sekretariat, og dermed kan begge kommuner se frem til en mere effektiv betjening af nævnene, fortæller kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard.

- Boligmassen i de to kommuner ligner hinanden, og antallet af sager er forholdsmæssigt i samme størrelse. Vi får to nye nævn med flere sager, og dermed får vi større faglighed og ensartethed i sagsbehandlingen. Vi får mere kvalitet for pengene, men samtidig bevarer vi den lokale tilknytning, som udgør et væsentligt element i nævnskonstruktionen, siger Rasmus Bjerregaard.

Han tilføjer, at de fælles nævn eventuelt senere vil kunne udvides med andre kommuner.

 

Huslejenævnet træffer afgørelse i tvister mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme. Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger. Nævnet kan blandt andet tage stilling til:

Lejens størrelse, herunder reguleringen af lejen
Vand- og varmeregnskaber
Parternes pligt til renholdelse og fornyelse under lejeforholdet
Lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning
Tilbagebetaling af depositum efter lejerens fraflytning

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ballerup-og-furesoe-sammen-om-klagenaevn

GDPR