
BALLERUP: Lokalsamfundet ligger inde med vigtig viden og engagement, når der skal udvikles idéer. Derfor afprøver Ballerup Kommune i øjeblikket nye måder for borgerinddragelsen i projektet 'Det Gode Liv', hvor kommunens fagfolk og borgere mødes, for i fællesskab, at udvikle idéer og nytænke måderne, Ballerup Kommune kan løse opgaver.
Den massive medbestemmelse, som 'Det Gode Liv' lægger i borgernes hænder, skal nu være til inspiration for de 62 lande, der er med i den internationale organisation 'Open Government Partnership' (OGP).
Hvert medlemsland i OGP skal udarbejde en national handleplan, som bliver gjort tilgængelig for andre medlemslande. Det er i den danske handleplan, at 'Det Gode Liv' bliver fremhævet som et godt eksempel på velfærds-samarbejde med borgerne.
- Det Gode Liv tager udgangspunkt i boligområdet Grantoften i Ballerup. Vi har fokuseret meget på nærhedsprincippet, så vi har blandt andet åbnet en fysisk butik i indkøbscentret, der ligger i området. Her kan alle komme forbi til en uformel snak, og dét, at kommunen er rykket ud, har gjort det nemmere at sikre en ejerskabsfølelse hos beboerne, udtaler Janne Koefoed Jørgensen, der er projektleder på 'Det Gode Liv'.
Blandt idéerne er frivillig IT-hjælp blandt beboerne, forældre-til-forældre-hjælp og en madordning, der måske på sigt kan producere sund mad til skolebørnene i området.
Det Gode Liv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.